Skive IK Nyheder SIK Business Support Kontakt

Nyhed Tilbage

Skive tabte sæsonafslutningen med 0-4 Skrevet d. 20/05 2018

Skive måtte sande et 0-4 nederlag i sæsonafslutningen mod Nykøbing FCog dermed blev det en lang tur hjem fra Falster

- Det var ikke lige den måde, vi havde håbet at slutte sæsonen på, men nu får vi en lang tur hjem fra Falster, og lad min fastslå med det samme: Nykøbing sejr var helt fortjent, og ikke et mål for stort.

Sådan lød det fra Skives sportschef Rasmus Brandhof efter at hans hold i sæsonens sidste kamp i NordicBet-ligaen i Nykøbing Falster sluttede med sæsonens største nederlag. Hjemmeholdet Nykøbing FC vandt med 4-0.

Kun tre gange i denne sæsons 33 kampe er der blevet scoret fire mål mod Skive, og to gange har Nykøbing været skarpretteren. Det blev 4-4 i efterårssæsonens sidste kamp i Skive, og altså 4-0 i falstringernes favør pinsedag. Herudover har Brabrand i den famøse kamp i Egeris scoret fire mål, da det blev til 4-3 efter at Skive havde været foran 3-1 med under et kvarter tilbage.

Nykøbing kom foran efter 12 minutter ved Joachim Wagner og blot 14 minutter senere blev det 2-0 ved Mikkel Dahl. Samme spiller gjorde det til 3-0 efter 56 minutters spil, og få minutter før slutfløjtet kunne Sebastian Koch, der havde afløst Joachim Wagner score til slutresultatet 4-0.

- Vi har tidligere rost spillerne for at kæmpe gennem hele kampen trods svære odds og i de to seneste kampe mod Vejle og Esbjerg på trods af, at nedrykningen allerede var en realitet, siger Rasmus Brandhof, der slår fast, at i Nykøbing var det simpelthen ikke godt nok!!

- Det var ligesom spillerne mistede troen og humøret, da Nykøbing kom foran allerede efter 12 minutter og det kan de ikke være bekendt.

Sidste spillerunde betød også afklaring på en række spørgsmål i NordicBet-ligaen.

Vejle er klar til Superligaen efter en sejr på 2-0 over Thisted, Esbjerg med 0-0 mod HB Køge og Vendsyssel efter en sejr på 3-1 over Fredericia skal ud i playoff-kampe mod hold fra Superligaen, mens Viborg FF efter 3-3 mod Brabrand blev den store sorteper i oprykningskapløbet og sluttede på den triste og nytteløse fjerdeplads.

 

Skives startopstilling:

Aleksandar Stankovic - Emil Søgaard Jensen, Christoffer Østergaard og Mikkel Frandsen - Bardhec Bytyqi, Frederik Brandhof, Ayinde Lawal og Jesper Henriksen - Thomas Santos, Thomas Dalgaard og Mathias Bersang.

 

Udskiftninger:

  1. min.: Jesper Henriksen ud - Jeppe Mogensen ind
  2. min.: Bardhec Bytyqi ud - Frederik Buur ind
  3. min. : Mathias Bersang ud - Martin Thomsen ind