Skive IK Nyheder SIK Business Support Kontakt

Nyhed Tilbage

SIC Stenger & Ibsen Construction bliver ny sponsor i Skive IK. Skrevet d. 02/08 2020

Vi er utrolig glade for at vi kan byde velkommen til entreprenørfirmaet SIC som ny sponsor i SIK. For kort tid siden var det søsterfirmaet Lundsby Biogas A/S som valgte at blive sponsor i klubben.

 Firmaet som er beliggende i Balling, på samme adresse som endnu et søsterfirma og SIK sponsor Ole Ibsen A/S, har specialiseret sig i at støbe fundamenter til vindmøller.

De har gennem mange år også stået for et stort antal projekter i Skandinavien med etablering af infrastruktur i vindmølleparker.

SIC  er etableret i 2003 og stiftet af to brødrepar Hans og Jens Bak Ibsen fra Ole Ibsen A/S og Johan og Preben Stenger fra Brd. Stenger I/S

I dag er det adm. direktør Jens Bak Ibsen og teknisk direktør Johan Stenger som står i spidsen for firmaet.

SIC har foruden afdelingen i Balling også en afdeling i Sverige, hvor der er et stort marked. Men de har også masser af projekter i resten af Skandinavien.

Vi glæder os til at byde SIC velkommen i Spar Nord Lounge og på Hancock Arena når den nye sæson i NordicBet Ligaen går i gang.

 

(På fotoet ses direktør Jens Bak Ibsen)