Skive IK Nyheder SIK Business Support Kontakt

Nyhed Tilbage

HIGHLIGTS Vendsyssel FF - Skive IK 1-1 Skrevet d. 12/04 2021

På en blæsende og vinteragtig Nord Energi Arena sluttede søndagens bundopgør i 1. division mellem Vendsyssel FF og SIK meget passende 1-1. Det var tydeligt at se at det var en kamp hvor der stod meget vigtige point på spil. Det betød også der var der var langt mellem det polerede fodbold, tvært imod blev det virkelig gået til stålet fra begge hold.

Det var også en kamp med få oplagte chancer, men efter 65 min. lykkedes det dog for indskiftede Lasse Steffensen i forbindelse med et frispark at score til 1-0 for hjemmeholdet. Skives Oliver Haurits havde efter 75 min et godt forsøg på ydersiden af stolpen. Men det skulle vise sig at endnu en indskifter skulle komme på måltavlen, efter 83. scorede Mads Agger det udlignende mål, opspillet var flot sat op af Andre` Bjerregaard og AaB lejesvenden Jeppe Pedersen.

Status i bunden efter weekendens kampe er at Kolding og SIK begge har 18 point imens Vendsyssel ligger sidst med 17. Men med 8 kampe tilbage, er tingene selvfølgelig lang fra afgjort og et hold som Hobro IK skal nok også til at kigge nedad i tabellen, da de ikke har formået at vinde i de sidste 8 kampe 💛💙