Skive IK Nyheder SIK Business Support Kontakt

Nyhed Tilbage

HIGHLIGHTS Hobro IK - Skive IK Skrevet d. 12/05 2021

Torsdagens kamp på DS Arena sluttede desværre med en hjemmesejr til Hobro på 3-0. Måske et lidt forkert billede af kampforløbet, da vi var godt med hele kampen og specielt i 2. halvleg hvor vi var mest i boldbesiddelse.

Men vi bliver straffet på det som Hobro er rigtigt dygtige til, nemlig dødbolde. Især svenske Hugo Andersson havde vi svært ved at styre.

Første chance i kampen tilfaldt dog Thomas Santos efter 16 min. hvor han bliver spillet helt fri af Jeppe Pedersen, men Hobros keeper Kappenberger får pareret den store chance med en fodparade. 10 min. senere kommer store Hugo Andersson første på bolden ved hjørnespark og hans hovedstød bliver forlænget af Jonas Brix Damborg 1-0 til hjemmeholdet. Kort tid efter gik det galt igen, et fladt indlæg fra Jacob Tjørnelund retter Gustav Kjeldsen desværre af til et selvmål.

Endnu et hjørnespark førte til en 3-0 scoring, i 1. halvlegs overtid var det Hugo Andersson som igen nåede højest og headede bolden direkte i kassen.

  1. halvleg var vi mest bolden, sikkert også fordi Hobro valgte at stille sig længere tilbage på banen. En enkelt stor chance til indskiftede Thomas Dalgaard, som blev spillet fri tæt under mål, var det nærmeste vi kom på en scoring.