Skive IK Nyheder SIK Business Support Kontakt

Nyhed Tilbage

FREDSØ laver ny 3-årig aftale som Hoved-Sponsor. Skrevet d. 04/12 2021

Vi superglade for at vi nu kan melde ud at FREDSØ Vognmandsforretning som har været en af vores hovedsponsorer gennem de sidste 4, har valgt at fortsætte 

samarbejdet yderligere 3 år, til og med 2024 🙏🏻

Transportfirmaet som har hovedsæde lidt udenfor Nykøbing Mors er stiftet tilbage i 1936 af den nuværende ejer Benny Nielsens farfar Martin Nicolai Nielsen og fra dag et har kunden været i centrum.

I de mellemliggende år var det Bennys far Bent som ejede firmaet og de er også fremtidssikret som familiefirma ide Benny og Ragnhild Nielsens sønner Frederik og Emil er meget engageret i den daglige drift.

FREDSØ blev etableret med 1 bil i 1936 i dag har de ca. 100 biler beskæftiget, hvoraf de 70 er egne biler. Containertransport er en stor del af forretningen og de råder over ca. 1000 containere.

Som en anden vigtig del af firmaet blev Nordvest Sortering ”NVS” etableret i 2001.

FREDSØ har fået flere kåringer gennem årene i 2014 blev de kåret til ”Årets Transportvirksomhed” i 2016 vandt de ”Dansk Industri Initiativpris” og endelig i 2017 ”Sikker Trafik Erhvervspris” 👏

Vi glæder os til at forsætte det fantastisk gode samarbejde med Benny Nielsen og FREDSØ ⚽💛💙

(På fotoet er det 4 generation i FREDSØ Vognmandsforretning Emil og Frederik Nielsen, som viser den nye SIK trøje frem. Selvfølgelig prydet med FREDSØ på ryggen)