Skive IK Nyheder SIK Business Support Kontakt

Nyhed Tilbage

MEDIEHUSET SKIVE FOLKEBLAD og SIK laver ny samarbejdsaftale. Skrevet d. 31/03 2021

Vi er super glade for at kunne melde ud at vi nu har indgået en ny samarbejdsaftale med MEDIEHUSET SKIVE FOLKEBLAD som bliver Elite-Sponsor i SIK 🙌

Den nye aftale kommer bla. til at indeholde et helt nyt produkt SIK Update, en avis som vil blive udgivet i forbindelse med 1. divisionsholdets hjemmekampe.

SIK Update vil i ugen op til kampene blive uddelt til alle avisens abonnenter, som et en separat indlæg i avisen. Den vil komme til at indeholde spændende aktuelle artikler vedrørende 1. holdet, talentafdelingen og vores sponsorer og vil selvfølgelig også blive plads til forskellige konkurrencer.

Skive Folkeblad har i mange år været en vigtig samarbejdspartner for Skive IK.

Men det samarbejde bliver nu yderlige forstærket efter at Skive Folkeblad er blevet en del af Mediehusene Midtjylland, som også omfatter Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis, samt en række lokale ugeaviser.

Vi glæder os utrolig meget til det fremadrettede samarbejde med MEDIEHUSET SKIVE FOLKEBLAD og til at vi for et helt nyt produkt på gaden, nemlig SIK Update.

Et tiltag som vi er overbeviste om, vil være med til at forstærke lokalområdets indblik i og interesse for Skive IK 💛 💙

 

(På fotoet ses salgsdirektør Ole Schmidt og Preben Mouritsen)