Skive IK Nyheder SIK Business Support Kontakt

Nyhed Tilbage

Skive IK forlænger med ung forsvarsspiller Skrevet d. 09/07 2019

Forsvarsspilleren Jacob Vetter forlænger kontrakten med Skive IK med yderligere ét år

Han har allerede bevist, at han kan være med, og i flere situationer i sidste sæson spillede han en afgørende rolle. Jacob Vetter er blevet en integreret del af SIK-mandskabet.

Nu forlænger den unge forsvarsspiller kontrakten med Skive for yderligere ét år.

- Vi har forlænget aftalen med Jacob fordi vi tror på at han kan udvikle sig endnu mere her hos os. Han er en “No Bullshit” spiller og en rigtig power spiller. Den type får vi brug for i 1. division, siger SIK sportschef Rasmus Brandhof.

Jacob Vetter kom til Skive i sidste sæson, efter han ikke ønskede at forlænge med sin daværende klub Viborg FF. Den 20-årige forsvarsspiller, har således været en del af SIK’s 2. divisionshold, som sikrede oprykning i den netop afsluttede sæson, hvor det blev til 25 kampe for den unge forsvarspiller.

- Vi er altid stolte over når en ung spiller for succes hos os. Jacob sluttede sidste sæson godt af, og vi håber han kan tage det med i den nye sæson og måske ligge mere på. Derfor er det en glædelig nyhed, at forlænge kontrakten med Jacob i dag, siger Rasmus Brandhof.

 

FAKTA
Navn: Jacob Vetter Laursen
Født: 5. august 1998
Position: Forsvarsspiller
Øvrige klubber: Viborg FF