Skive IK Nyheder SIK Business Support Kontakt

Nyhed Tilbage

MOGENSEN SØRGEDE FOR SEJRSMÅLET I VANLØSE Skrevet d. 28/04 2019

SIK holder fast på 1. pladsen i Oprykningsspillet i 2. division efter lørdagens 1-0 sejr over Vanløse.

Allerede efter ni minutter var udeholdet farligt. Efter et fladt frispark fra Mikkel Jespersen, der blive sendt direkte i fødderne på Denius, på kanten af feltet, som vender og sparker bolden bolden lige i panden på Jeppe Mogensen, som header bolden i mål og gør det til 1-0 for gæsterne.

Inden pausen havde Skibonitterne endnu nogle chancer. Bl.a. var Martin Egelund tæt på at score til 2-0. Men han kunne lige nøjagtig ikke få passeret den fremadstormende keeper, som optil flere gange rede hjemmeholdet.

Der blev heller ikke scoret yderligere i de første 45 minutter, men SIK-dominansen var til at få øje på. Vanløse måtte nøjes med enkelte omstillinger.

Skibonitterne fortsatte den voldsomme spildominans, og jagtede endnu et mål. Men kort inde i 2. halvleg, fik SIK lidt af en mavepuster, med to mand i græsset i skikelse af Kenneth Nielsen og Mikkel Jespersen. Det blev ikke meget bedre, da Mikkel Jespersen måtte forlade banen og gå ud med en skade i det venstre ben.

I de sidste minutter af opgøret formåede ingen af holdene for alvor at spille sig frem til åbne chancer, og dermed kunne gæsterne rejse mod vest med tre vigtige point efter stærke præstationer i en ellers målfattig kamp.

Det vides endnu ikke, hvornår Jespersen kan forventes at være klar igen. Men umiddelbart er man optimistiske i Skive-lejeren, og forventer ikke de lange udsigter til Jespersen igen kan spille i gult og blåt.