Nyhed Tilbage
Advokathuset Funch & Nielsen forlænger med 2 år. Skrevet d. 05/12 2022
Advokathuset Funch & Nielsen fortsætter yderligere 2 år, som Sølv-Sponsor i Skive IK 

Advokathuset Funch & Nielsen finder man på Resenvej i Skive. Firmaet udfører rådgivningsopgaver for erhvervsvirksomheder, privatpersoner og offentlige institutioner primært i Nordvestjylland.
At Advokathuset Funch & Nielsen råder over den nyeste teknologi og står i forbindelse med eksterne databaser er for dem en selvfølge i bestræbelsen på at servicere deres klienter effektivt og optimalt.
Firmaet har foruden afdelingen i Skive også afdelinger i Nykøbing Mors, Thisted og Holstebro.
Medarbejderstaben består p.t. af 39 personer, fordelt med 7 partnere (alle advokater med møderet for Højesteret). De har både advokater og juridiske assistenter, der behersker tysk og engelsk på forhandlingsniveau.
Advokathuset Funch & Nielsen lægger stor vægt på, at samarbejdspartnerne og klienterne oplever let tilgængelighed til sagsbehandleren, hvilket betyder, at de enkelte jurister kan træffes i alle fire byer, alt efter hvilken opgave der skal løses.
Det grundlæggende ønske er, at ”klientens sag er vores speciale”, hvilket opnås ved høj faglig standard og effektiv sagsbehandling.
Vi sætter selvfølgelig stor pris på at Advokatfirmaet Funch & Nielsen, forsat ønsker at bakke op om Skive IK 


