Skive IK Nyheder SIK Business Support Kontakt

Nyhed Tilbage

Pressemeddelelse - Træner øjeblikkelig suspenderet Skrevet d. 14/05 2019

Torsdag den 9. maj om aftenen blev Skive IK bekendt med, at en af klubbens ungdomstrænere har krænket flere af klubbens ungdomsspillere ved at sende sms’er og billedmateriale af krænkende karakter til dem.

Klubben har øjeblikkeligt suspenderet den pågældende træner. Klubben er bekendt med at træneren samtidigt blev politianmeldt af en krænket via af dennes forældre.

Trænerens handling afviger på enhver tænkelig måde fra de værdier, Skive IK er bygget på, hvorfor vi tager stor afstand den slags handlinger. Det er vigtigt at fastslå at Skive IK arbejder med nul-tolerance i den slags sager.

Vi er meget kede af den forkerte adfærd og manglende dømmekraft hos en af vores trænere, og vi gør alt for, at det ikke gentager sig – på samme måde gør vi alt for at hjælpe og drage omsorg for alle, der er berørte af sagen.

Klubben afholder informationsmøde for forældre onsdag den 15. maj 2019 kl 17:00 i Skive IK´s klublokaler i Egeris

Sagen er håndteret i tæt samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi, som varetager den videre efterforskning.

 

Yderligere informationer:

Formand Peter Svendsen 42 54 75 04