Skive IK Nyheder SIK Business Support Kontakt

Nyhed Tilbage

𝐒𝐈𝐊-𝐒𝐏𝐎𝐑𝐓𝐒𝐂𝐇𝐄𝐅 𝐅𝐎𝐑𝐅𝐑𝐄𝐌𝐌𝐄𝐒 𝐈 𝐒𝐀𝐌𝐌𝐄𝐍𝐊𝐎𝐁𝐋𝐄𝐓 𝐑𝐎𝐋𝐋𝐄 Skrevet d. 26/10 2024

Vores 32-årige Sportschef Michael Larsen vil fra 2025 få yderligere sportsligt ansvar på elitedelen. Der er fredag blevet aftalt at rollen som Talentchef fra den nye sæson bliver en del af ansvaret, udover dét at være Sportschef for klubbens 2. Divisionshold.
Med hovedansvaret sportsligt på eliten bliver det nu i en rolle som Fodboldchef.
Derfor venter der nye spændende opgaver på arbejdsbordet, hvad angår Elite-ungdom, hvor rollen frem til slutningen af året er placeret hos Michael Svenningsen, der tidligere på året annoncerede at han stopper i rollen.
I overensstemmelse blandt både Skive IK Elite A/S og Skive IK, er beslutningen også taget på baggrund af at strømline SIK som én klub, hvor det fodboldmæssige ansvar nu er placeret hos Michael Larsen fra 2025.
Michael Larsen udtaler sig her med stor glæde og ydmyghed om at dyrke Skive IK i endnu højere grad:
”Jeg går enormt ydmygt ind til rollen, hvor jeg i samarbejde med to kompetente bestyrelser, dygtige trænere, spillere og ledere skal tegne en spændende retning for Skive IK.
Som jeg har sagt op til flere gange, er arbejdsmiljø rigtig vigtigt for mig som person, og med værdierne ordentlighed, fællesskab, udvikling og vilje, ser jeg frem til at arbejde endnu tættere med en masse fantastiske og passionerede mennesker i vores klub.
Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med den nuværende talentchef, Michael Svenningsen, og ser frem til fortsat at kunne suge inspiration til mig fra ham og de involverede trænere omkring vores setup.
Lige nu og her er der fuldt fokus på kampene i 2. Division, hvor jeg senere på året så småt kan forberede de nye opgaver, der venter fra 2025.
Jeg glæder mig til at dyrke Skive IK i endnu højere grad, og takker selvfølgelig for den tillid, der er vist i forbindelse med den nye rolle,”.
Direktør Rasmus Brandhof udtrykker også glæde ved den nye rolle, der nu er faldet på plads:
”Vi er utroligt glade for den nye rolle, som Michael får i klubben. Det giver en god kobling mellem Skive IK og Skive IK Elite A/S, præcis som vi har ønsket.
Michael er kommet rigtig godt fra start i Skive IK, og derfor er vi også rigtigt glade for at han har takket ja til den nye rolle.
Vi er sikre på, at Michael kan flytte på tingene så vores bedste ungdomshold bliver endnu bedre i fremtiden,”.
Stort tillykke, Michael!💛💙